XML
GERDA - GEofysisk Relationel DAtabase

HVAD ER XML?

XML er et sprog. Navnet er, som alt andet i computerindustrien, et akronym for, i dette tilfælde, eXtensible Markup Language. Som navnet antyder er det et sprog til markering af indhold med mulighed for at udvide markeringerne.

De der kender HTML (HyperText Markup Language) vil hurtigt føle sig hjemme i XML. De, der ikke kender XML, behøver ikke at fortvivle, for de grundlæggende elementer i XML er nemme at forstå.

Både XML og HTML er udvilket på baggrund af SGML (Standard Generalized Markup Language), hvis historie strækker sig 20 år tilbage til IBM's GML. XML og HTML er begge veldefinerede delmængder af SGML. XML er ikke bare "nyt og smart", det bygger på velkendt teknologi og er velfunderet.

Hvor HTML, mildt sagt, revolutionerede dokumentoverførsel og præsentation på Internettet, så er XML på vej til at gøre det samme for data og struktureret information af enhver art. Præcis som HTML anvendes i mange andre sammenhænge end Internettet har XML også fundet anvendelse utallige steder.

At HTML har vundet så stor udbredelse siden den spæde start i 1989 tilskrives ikke mindst at sproget er så utroligt simpelt og ligetil. De store forventninger til udbredelsen af XML bygger på samme faktum - at sproget er så relativt let af forstå og at det kan redigeres med enhver teksteditor. XML bliver af nogle omtalt som det nye intelligente ASCII format.

HVORFOR XML?

GERDA arbejdsgruppen har overvejet og drøftet en lang række mulige formater til udveksling af geofysiske data, herunder  blandt andet:

• STANDAT. Fravalgt fordi det ikke umiddelbart er "menneske læsbart", komplekst og nationalt.
• DSFL. Fravalgt fordi det primært er beregnet til topografisk information og fordi det er for "løst".
• "Husmandsformat". Fravalgt fordi det ville skabe endnu en vedligholdelsestung national standard.

Det udviklede GEF format er også nyt, men valget af XML som underlag betyder, at udviklingen kan bygge på en international standard fremfor endnu en national.

Valget af XML er begrundet i en lang række faktorer:

• XML blev en international standard i januar 1998.
• XML kaldes af nogle det ny "ASCII" format og ses som supplement til eller erstatning af HTML.
• XML er læsbart for både menneske og maskine. Det er mere fyldigt end komma-separerede filer, men bygger til gengæld på et veldefineret regelsæt.
• Der findes en lang række (gratis) værktøjer til fortolkning af XML i f.eks. Java, Perl, Python, Visual Basic, og mange flere.
• Det er enkelt at udvide formatet, ved blot at revidere DTD'en.
• Programmer til læsning af XML og overførsel til en relationel database kan gøre meget generelle, hvilket mindsker udviklingsomkostningerne ved fremtidige ændringer af formatet.
• Extensible Stylesheet Language (XSL) som version 5 af browsere'ne forventes at understøtte muliggør blandt andet omformattering og præsentation af XML uden gængs programmering.
• Der en overvældende opbakning om XML, ikke mindst fra de store IT leverandører som IBM, Microsoft, Adobe og mange andre.
• Der findes store mængder litteratur om emnet. Således havde boghandlen Amazon.com ikke mindre end 36 titler i sit katalog bare et halvt år efter vedtagelsen af standarden.

XML er simpelthen en veldokumenteret og velunderstøttet international standard - og derfor særdeles velegnet til at sikre GERDA's udvekslingsformat GEF en lang levetid.

HENVISNINGER

Allerede nu findes der utallige kilder til information om XML. Den vigtigste er selvfølgelig selve standarden:

• W3C - The World Wide Web Consortium

Samme sted findes også en lille FAQ.

Der findes også et utal af kommercielle tilbud, blandt andet:

• XML.COM - XML From The Inside Out

En god lille introduktion til selve XML koden findes hos ArborText Inc.

• A Technical Introduction to XML

Bøger om XML findes i studiebogladerne og kan selvfølgelig købes online, f.eks. ved:

• Amazon.com

De mange RFC'er om relaterede emner er også et studium værd:

• RFC HyperText Archive

Ovenstående liste gør på ingen måde krav på at være fyldestgørende - den er blot ment som en appetitvækker.

Sidst ændret: 06-03-2003 - © Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)