Nomenklatur
| GERDA - GEofysisk Relationel DAtabase |
 |
Nomenklatur |
|
|
|
For at gøre det så nemt som muligt at identificere de data der findes i GERDA, skal de fleste former for data have en entydig identifikation i form af en tekststreng (også kaldet ident). For at give data i databasen ensartede, let genkendelige og forståelige identifikationer, er der indført nogle konventioner (en nomenklatur) for hvordan identifikationerne skal udformes. I det følgende gennemgås hvilke konventioner der skal følges m.h.t. navngivningen i GERDA.
Der er begrænsninger i hvilke bogstaver og tegn en tekststreng (ident) må sammensættes af. Derfor må der kun anvendes små (lower case) bogstaver, pånær æ, ø og å samt tal og tegnene ".", "-" og "_" i en tekststreng. Punktum er forbeholdt som adskillelsessymbol mellem de enkelte led i tekststrengen.
Ident’en er rekvirentens standard internet web adresse, hvis rekvirenten har en sådan. Hvis ikke opbygges
ident’en som en standard internet web adresse.
Eksempler på rekvirenter, som kan være amter, vandværker, råstofindvindere, etc.:
med en eksisterende internet web adresse:
dk.aaa
for Århus
Amt
dk.ribeamt for Ribe Amt
dk.kbhvand for Københavns Vand
med en konstrueret ident:
dk.oester-groenning-vandvaerk for et lille privat vandværk, som ikke har en anvendelig internet web adresse.
Ident’en for indsamlere er deres standard internet web adresse. Indsamlere vil typisk være private
rådgivere.
Eksempler på indsamlere:
dk.watertech for WaterTech a/s
dk.ramboll for Rambøll
Ident’en for et projekt er sammensat af rekvirentens ident og et projektnavn, hvoraf det fremgår, hvad der er formålet og i hvilket område, det er udført. Formål og område adskilles med en bindestreg. Formålet kan være råstofindvinding, grundvandsindvinding, sårbarhedskortlægning, etc.
Hvis der er flere rådgivere (contractors) på samme projekt, oprettes et projekt for hver rådgiver, hvor projektnavnet efterfølges af et bogstav adskilt med punktum.
Eksempler på project ident’er:
| dk.aaa.raastof-langaa | for en råstofkortlægning ved Langå udført for Århus Amt |
| dk.aaa.grundvand-beder.a | for en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt af rådgiver 1 |
| dk.aaa.grundvand-beder.b | for en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt af rådgiver 2 |
Ident’en sammensættes af projektets ident, datatypen og det specifikke profilnr. eller sonderingsnr. Datatypen vil være: wenner, schlumberger, paces, mep eller tem.
Eksempler på dataset ident:
| dk.aaa.raastof-langaa.wenner.84137 | for et Wenner profil med linienummer 84137, som indgår i en råstofkortlægning ved Langå udført for Århus Amt |
| dk.aaa.grundvand-beder.a.tem.bed17 | for en TEM sondering med sonderingsnr. bed17, som indgår i en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt. |
Ident’en sammensættes af projektets ident, modeltypen og et specifikt modelnavn som evt. kan være arvet fra data’s profilnummer eller sonderingsnummer. Modeltypen vil være 1dv (1D vertikal, onedimvertmodel) eller 2dv (2D vertikal, twodimvertmodel).
Eksempler på model ident’er:
| dk.aaa.grundvand-beder.a.1dv.bed17 | for en 1D vertikal model, som er en tolkning af en TEM sondering med sonderingsnr. bed17, som indgår i en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt. |
| dk.aaa.grundvand-beder.a.2dv.02 | for en 2D vertikal model, som er en tolkning af et MEP profil med profilnr. 02, som indgår i en grundvandskortlægning ved Beder udført for Århus Amt. |
Ud fra instrumentindivid-navnet skal det fremgå, hvem der er ejeren af instrumentet, hvilken type det er, hvilket nummer det er af samme type, og hvilken revision det er. Hvis instrumentet består af flere selvstændige delinstrumenter, skal det fremgå sammen med typen, hvilket delinstrument det er. Instrumenttype og delinstrumenttype adskilles med en bindestreg. Instrumenter af samme type nummereres. En revision af instrumentet vil være udskiftning af hardware eller software. Disse nummereres fortløbende med et 3-cifret nummer (001, 002, 003, ...).
Når man benytter et lejet instrument skal instrument-individets ident navngives efter ejeren af instrumentet: f.eks. ca.geonics.protem47d.1.001. Man skal benytte fuld ident, d.v.s. at man medtager instrumentnummer og revisionsnummer. Der kan være flere instrumenter af samme type i udlejningspuljen. Det er usandsynligt at man kan holde styr på revisioner af lejede instrumenter, så et lejet instrument får sandsynligvis ikke nye revisioner. Serienummeret er et vigtigt felt for lejede instrumenter, da det er det som identificerer instrumentet. Inden man opretter et nyt instrument-individ for et lejet instrument, skal man tjekke om instrumentet allerede er oprettet, så samme instrument kun optræder som et instrumentindivid (evt. i flere revisioner) i GERDA.
Eksempler på instrument individer:
| dk.watertech.protem47d.1.001 | for Watertech’ (dk.watertech) Protem47d modtager (protem47d. Det er deres første Protem47d modtager (1) og det er ikke revideret (001). |
| dk.watertech.tem47.1.001 | for Watertech’ Tem47 sender. Det er deres første Tem47 sender og det er ikke revideret. |
| dk.watertech.hfcoil.1.001 | for Watertech’ modtagerspole. Det er deres første modtagerspole og det er ikke revideret. |
| dk.au.geo.sas300c.1.003 | for geofysisk afdeling, Aarhus Universitets ABEM SAS300C terrameter. Der er det første og det er revideret 3 gange. |
Ud fra instrumenttypen skal det fremgå, hvem der har fremstillet instrumentet. Igen skal det fremgå hvilket delinstrument det er, hvis instrumentet består af flere selvstændige enheder.
Eksempler på instrumenttyper:
| com.geonics.protem47d | for en digital Protem47d modtager (protem47d), som er fremstillet af Geonics Limited (com.geonics). |
| se.abem.sas300c | for et sas300c terrameter (sas300c), som er fremstillet af ABEM Instrument AB (se.abem). |
Software, det vil sige en bestemt softwareversion, som enten anvendes til processering af data eller tolkning af data, navngives, så det fremgår, hvem der har fremstillet det og hvad dets programnavn er, samt hvilket versionsnummer og evt. build-nummer det har. Den første halvdel af software ident’en skal svare til den relatede softwaretypes ident.
Eksempler på software:
| dk.au.geofysik.sitem.1.32 | for TEM processeringssoftware (sitem) med versionsnummeret 1.32, fremstillet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet (dk.au.geofysik). |
| com.interpex.temix-xl.3.22 | for TEMIX XL (temix-xl) modelleringssoftware med versionsnummeret 3.22, fremstillet af Interpex Limited (com.interpex). |
Ud fra softwaretype ident’en skal det fremgår, hvem der har fremstillet det og hvad dets programnavn er.
Eksempler på softwaretyper:
| dk.au.geofysik.sitem | for TEM processeringssoftware (sitem), fremstillet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet (dk.au.geofysik). |
| com.interpex.temix-xl | for TEMIX XL (temix-xl) modelleringssoftware fremstillet af Interpex Limited (com.interpex). |
   |
 |
 |