Eksempel på GEF Wenner-fil

GERDA - GEofysisk Relationel DAtabase

I det følgende gennemgås et eksempel på en GEF-dataset-fil med wenner-data. Den komplette fil med en farvekodning findes her. Den udgave kan med fordel åbnes samtidig med nedenstående gennemgang.

De første par linier er dokumentets prolog. De fastlægger hvilken XML standard og karaktersæt der benyttes, samt den document type definition (DTD) dokumentet benytter. .

<?xml  version = "1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!DOCTYPE GEF-dataset SYSTEM "http://gerda.geus.dk/DTD/GEF-dataset.dtd">

I dette tilfælde skal filen altså overholde definitionerne i http://gerda.geus.dk/DTD/GEF-dataset.dtd.

Det såkaldte rod-element (det øverste element i hierakiet) i en fil, der følger denne DTD er GEF-dataset.  Filens første element er derfor:

<GEF-dataset>
  ...
</GEF-dataset>

Derefter skal der i følge DTD'en så komme et eller flere datasæt:

<DATASET ident             = "dk.aaa.raastof-langaa.84101" 
         name              = "Langå linie 84101"
         exportsource      = "wenner-profil-84101-10m.txt"
         exportsourcedate  = "1998-08-24"
         recordingstartdate= "1984-06-26"
         recordingenddate  = "1984-06-26"
         recordingperson   = "NAK"
         note              = "Nord mod syd"
>
  ...
</DATASET>

Et datasæt er entydigt identificeret gennem sin ident. Det er vedtaget, at identifikatioen af et datasæt sammensættes som en legal del af en URI, hvor første led (her dk.aaa) er identifikationen af rekvirenten (client), andet led (her raastof-langaa) er identifikationen af projektet og dets formål vedtaget mellem indsamleren og rekvirenten (client) og tredje led (her 84101) er profilets identifikation inden for det givne projekt. Som det fremgår af GEF-dataset.dtd, så er attributten name (og ident) krævet, mens de øvrige attributter er valgfrie.

Et DATASET-element har ud over sine egne attributter også en række krævede underelementer. De først tre er udelukkende simple referencer til hvilket projekt datasættet er en del af (dk.aaa.raastof-langaa), hvem der har indsamlet det (dk.aaa) og hvilken datatype det er (wenner). Den sidste oplysning kan synes overflødig, men er krævet af GerdaImport-programmet..

<PROJECT ident="dk.aaa.raastof-langaa"/>  
<CONTRACTOR ident="dk.aaa"/>  
<DATATYPE ident="wenner"/> 

Et datasæt kræver endnu et underelement, nemlig en og kun en af de fem headers (her WENNERHEADER)

<WENNERHEADER>
  ...
</WENNERHEADER>

Det element har ingen attributter, men indeholder derimod en række referencer, der faktisk er fælles for alle headers:

<UTMZONE ident="32"/>
<DATUM   ident="ed50"/>
<DATASET_GEOELINSTRUMENT>
	<GEOELINSTRUMENT ident="se.abem.sas300"/>
</DATASET_GEOELINSTRUMENT> 

Igen tre simple opslag. I dette tilfælde angiver det sidste ikke en fuldstændig instrument individ ident, men afspejler kun navn og type af det valgte instrument, da instrumentets fulde identitet er ukendt.

Til hvert wennerheader kræves mindst en position, men i praksis følger mange:

<WENNERPOSITION  position="1" xutm="554361" yutm="6252052">
  ... 
</WENNERPOSITION>

Hver position afspejler et opstillingsmidtpunkt. Positionerne nummereres fortløbende (position) i den rækkefølge de måles og deres UTM koordinater (xutm,yutm) angives.

Til hver position hører mindst en måling (rhoa) for en given elektrodeafstand (a):

<WENNERDATA  sequence="1" a="10" rhoa="17" note="7m (4sp) S for vejmidt."/>

Målingerne på den enkelte position nummereres ligeledes fortløbende (sequence) i den rækkefølge de måles. Som det fremgår af DTD'en, så er det muligt, men ikke krævet, at angive en bemærkning (note).


Tilbagenul-20.gif (65 bytes)Hjem Top  Fremad